Hej rødder.
Jeg har i stilhed gået og tænkt over en ting, som har redet mig som en mare siden min familie flyttede fra huset i Helsingør til Ljungby i Sverige. Ikke fordi det var svært at flytte – selv om vi godt kunne have brugt et flyttefirma til at pakke alle vores ting ned – men det satte nogle tanker i gang :
Hvem flytter for et flyttefirma, når det selv skal flytte – og flytter et flyttefirma for sig selv eller kun for andre?
Nu er det ved at være flyttetid igen. Denne gang er et nyt flyttefirmasat på sagen. Det bliver den forkromede løsning, hvor ingen i vores familie skal røre en finger,før tingene er kommet frem – til Kina, hold da kæft, det er langt væk! Hvor er jeg glad for, at vi har fundet et flyttefirma, der har international erfaring og ved, hvad de gør med vores ting – og hvor de befinder sig.
En manisk ide om det at være flyttefirma?
Men jeg har besluttet mig for at kontakte et andet flyttefirma, så snart jeg kommer hjem fra gymnasiet senere idag. For spørgsmålet, jeg beskrev først i indlægget her, det er noget, jeg har tænkt over så længe, at jeg bliver nødt til at få visdom for sagen inden længe. Jeg ved godt at det lyder fjollet og som en mani. Men det er okay – for heri ligger den virkelige udfordring : jeg har tænkt mig at skrive en afhandling om det i biologi, hvor vi netop nu diskuterer det at være manisk.
Og hvem andre end mit gamle flyttefirma kan fortælle mig hele historien om det at flytte for et flyttefirma?
Med venlig hilsen,
Jakob Henning Nielsen
