Vi kender alle sammen de traditionelle latex balloner, som man kan puste op og pynte med til fester. De kommer i alle størrelser, farver og ofte til en god pris – derfor vælger vi også tit at nøjes, når vi skal pynte op til festlige anledninger. Det er en skam, for der er mange gode grunde til at gå all-in og vælge folie balloner til festerne frem for latex balloner.
Fede figurer kommer altid som folie balloner
Har du lagt mærke til de flotte balloner, der er formet som tal, dyr, tekst som ”bride to be”, ”happy birthday” og den slags? Du tænker måske ikke over det, men disse fede balloner er folie balloner. Så hver gang du ser en flot ballon, formet som tekst, tal eller figurer i stedet for at bare være rund, som de fleste balloner er, så er det med garanti en folie ballon.
Folie balloner kan skabe et helt andet udtryk til festen, fordi de netop kan bruges til at markere en rund fødselsdag, en forlovelsesfest, bryllup, babyshower, barnedåb osv. med tekst, figurer og tal. Man kan også købe folie balloner formet som fodbolde, hvis man skal holde stor fodboldfest med gutterne – kun fantasien sætter grænsen. Så vil du holde fest med oppyntning der er lidt ud over det sædvanlige, så vælg folie balloner!
Folie balloner er oplagte til helium
Noget af det bedste ved folie balloner er, at de er oplagte til helium. Man kan selvfølgelig også putte helium i helt normale balloner, men de holder ikke særlig længe i forhold til folieballoner. Og lad os være ærlige: der er altså noget helt magisk og særligt over fine balloner, der svæver en hel aften i et festlokale.
Så en af de største fordele ved folie balloner fremfor latex balloner, er at materialet sikrer, at der bliver holdt godt på heliummen. Ved latex balloner fiser heliummen hurtigt ud gennem bittesmå huller i materialet – men folieballoner holder tæt. Derfor kommer de til at svæve adskillige timer, ofte flere dage. Bedre bliver det simpelthen ikke!
Folieballoner kræver ikke samme timing og planlægning
Netop fordi at latex balloner hurtigt slipper helium ud af ballonerne, kan du ikke fylde dem med helium dagen før. Du skal altså stå og fylde måske 100+ balloner op med helium en time før alle dine gæster ankommer, hvis du vælger at købe latex balloner til festen.
Du skal altså kun vælge latex balloner, hvis du har tiden til at puste dine balloner op kort tid før dine gæster træder ind ad døren. Mange vil få stres af den tanke – særligt hvis der er mange balloner, men det er vigtigt at understrege, for fylder du helium i mange timer før gæsterne ankommer vil de ikke svæve mod slutningen af aftenen – og det er jo en skam!
Så hvad vælger du?
Efter at have læst dette indlæg er der vist ikke længere nogen tvivl – vælg folie balloner og få en smukkere fest med flottere balloner, der holder længere og kan svæve i toppen af dit festlokale hele aftenen, uden du skal være bange for de falder ned eller bliver ”træls” at se på. Det er det sidste, du skal tænke på, når du fester med dine nærmeste.
Rigtig god fest!