Alternative måder at være kærester på
Her vil vi komme ind på alternative måder at finde en kæreste på, modsat den klassiske online dating på sider som datingpilot.dk osv.
For rigtig mange er der kun en ting, som dur, når det handler om deres kærlighedsliv. Nemlig tosomheden med fælles hus, fælles hund, fælles venner og måske fælles økonomi. Og der er da også en grund til, at rigtig mange mennesker vælger at være kærester på denne måde. Denne forholdsmodel giver nemlig tryghed, ro, stabilitet og omsorg. Man er sammen om det hele, det sure og det søde, og man er dybt involveret i hinandens liv. Men der kan også være negative aspekter ved denne måde at leve på.
For samtidig med at rigtig mange konventionelle par trives, så er der også som aldrig før par, som går fra hinanden og ikke kan få kærligheden til at fungere. Ikke fordi de ikke nødvendigvis elsker hinanden, men i højere grad fordi de ikke kan klare de rammer og regler, som et klassisk forhold indebærer. Derfor bliver de frustrerede, føler sig klemt inde, keder sig, og kommer op at skændes og blive vrede på hinanden. På den måde kan en kærlighed, som ellers er stærk, hurtig blive helt ødelagt. Og det sker egentlig blot fordi vi er så underlagt samfundets konventioner om, hvad et forhold skal være.
Sæt dine partner fri og bliv mere fri selv
Begrebet kærester og begrebet eksklusivt forhold er i sidste ende blot strukturer, som samfundet har sat op omkring os. Selvom de fungerer for nogen, så er det derfor på ingen måde givent, at de fungerer for alle. Og det er problematisk, for vi kan ofte være så forhippede på at leve op til samfundets egne krav og standarder, at vi glemmer vores egen lykke og glæde. For måske er det at være kærester ikke nødvendigvis ensbetydende med glansbilledet af den lille kernefamilie.
Husk at det kun er jer, som definerer, hvad jeres forhold er. Måske trives i faktisk meget bedre med at leve i et åbent forhold, hvor i har hinanden som faste støtter og figurer i hinandens liv, men hvor i samtidig kan se andre og gøre andre ting. Denne struktur er tit set ned på, og mange frygter at fortælle venner og familie om den måde de lever på. Men der er intet at skamme sig over – kærlighed er nemlig unik og individuel for alle par. Hvis frihed til samhørighed er det, som får jer til at blive sammen, er det derfor det, som i bør gøre.
Prøv med alternative familiestrukturer
Ofte ses man kun som en rigtig familie, hvis alle bor under samme tag. Men for nogle kærester eller ægtepar kan det faktisk være den bedste løsning at bo hver for sig. Dette ændrer ikke på det faktum, at de er forelskede i hinanden eller tro imod hinanden – det ændrer blot på det faktum, at de går op og ned af hinanden hver dag. For nogle par er adskillelsen af forhold og hverdagsliv nemlig en måde at bevare gnisten på, selv efter mange års forhold. Og det er bedre at blive sammen på en anden måde, end at gå fra hinanden.