Julen er hjerternes tid. Derfor forkæler vi hvert år alle, vi holder af, med dejlige gaver. Det går for det meste smertefrit med gaveræset. Men I kender det sikkert også fra jeres familie: Nogle familiemedlemmer er altså sværere at købe gaver til end andre.
Hvert år har jeg kæmpet med at finde den helt rigtige gave til min svigermor. Hun er så svær at købe til. For hun er typen, der aldrig ønsker sig noget, og ville blive glad for et par brugte sokker.
Det er rigtig sødt, men man vil også gerne give hende noget, hun rent faktisk kan bruge. Så nu har jeg sat mig ned og lavet en liste over gaveidéer. Så hvis der er andre derude, der også kender en ’sød svigermor’ type, der aldrig ønsker sig noget, så har jeg her samlet et par forslag, som jeg tror, de fleste ville blive glade for.
Gaveidé 1: Lækker chokoladekonfekt
Chokolade og konfekt er enhver kvindes bedste ven – måske lige efter diamanter, men det rækker budgettet alligevel ikke til. Jeg har derfor købt økologisk lækker chokoladekonfekt til hende nogle år. Jeg kan personligt anbefale chokolade fra økoladen.dk, som jeg altid handler trofast hos, når jeg skal have økologisk chokolade.
Deres chokolade og konfekt smager fantastisk, og så er det håndlavet og som sagt økologisk, hvilket jeg forsøger at købe så ofte som muligt. Så hvis du mangler en god gaveidé, som de fleste vil blive glade for, så forkæl personen med noget godt til ganen fra økoladen.dk
Oplevelsesgaver er et hit
Man går aldrig helt galt i byen med en oplevelsesgave. Du kan give en oplevelse til næsten alt – ligefra biogtaftur, brunch, wellness og en tur i en ferrari eller luftballon. Jeg har givet min svigermor et gavekort til en times massage et år og utallige brunch gavekort, hun kunne bruge med veninder.
Det år, hun mistede sin mand, (min svigerfar) gik min kone og jeg sammen om et wellness ophold til hende og min kone. Så kunne de sammen få noget mor-datter tid ovenpå en svær tid for dem begge. Gode oplevelser kan man aldrig få for mange af, og det er oftest dem vi husker bedre end nogle materialistiske gaver.
Hjemmelavede gaver
En anden rigtig god gaveidé til svigermor er en gave, du selv har lavet. Nu mener jeg ikke, du skal i gang med at male, hamre eller sy – men andre personlige, og måske lidt sjovt ting. Et år gav jeg hende et ”klippekort” på ting, hun havde snakket om, hun manglede at få ordnet i huset.
Det var fx ’slå græs’, få fikset ’skuret’, så hun kunne få ting gjort, der blev ved med at blive udskudt. Andre eksempler på gavekortet var ”dejlig middag med datter og svoger”. Det var nok den gave, hun blev mest glad for. Fordi der er lagt tanke og tid i, sammenlignet med gaver, man køber online.
Jeg håber du kunne bruge mine forslag, og jeg ønsker jer alle en rigtig god jul med dem I holder af.